Vi bruger cookies

Når du klikker dig videre på hjemmesiden accepterer du samtidigt vores cookiepolitik. Læs mere

Radonguiden.dk

Radon er en radioaktiv gasart, der findes i jorden, og kan trænge ind i din bolig gennem revner og utætheder i boligens konstruktion. Radon kan være sundhedsskadeligt i for store koncentrationer, og det er derfor vigtigt at finde ud af, om radon udgør en risiko for dig.

På Radonguiden.dk kan du via tre trin blive klogere på, om din bolig er i ”riskozonen”, og hvordan du i så fald får bugt med et for højt radonniveau.

Radon kort fortalt

Radon er en radioaktiv gasart, der findes naturligt i undergrunden. Radon kan trænge ind i bygninger gennem revner og andre utætheder.

Radon kan hverken lugtes, ses, føles eller smages. En høj koncentration af radon i indeluften øger risikoen for at udvikle lungekræft. Radon i boliger kan være en medvirkende årsag til ca. 9 pct. af nye tilfælde af lungekræft hvert år. Risikoen for udvikling af lungekræft er 25 gange højere for rygere end for personer, som aldrig har røget. Ifølge Sundhedsstyrelsen tager det typisk mellem 10-40 år fra påvirkningen er begyndt, til lungekræft pga. radon kan konstateres.

Det er muligt at måle niveauet af radon i en bygning ved hjælp af radonmålere, bl.a. i form af dosimetre.

Radonguidens 3 trin

Trin 1: Er din bolig i risikozonen?

For at finde ud af, om der er risiko for et for højt radonniveau i din bolig, skal du se på boligens placering, stand, type og dine vaner ift. udluftning og brug af boligen. Bemærk: Hvis du bor i lejlighed fra 1. sal og op er der meget lille risiko for et højt radonniveau i din bolig.

Trin 2: Få radontestet din bolig

Hvis du har mistanke om, at radonniveauet i din bolig er for højt, kan du relativt nemt og billigt få fortaget en radontest. Testen skal bestilles hos en virksomhed, der har specialiseret sig i at måle og analysere radon.

Trin 3: Sådan nedbringer du et for højt radonniveau

Hvis du får konstateret et for højt radonniveau i din bolig, kan du i nogle tilfælde selv nedbringe niveauet med enkle forbedringer. For eksempel kan du udbedre eventuelle utætheder i husets konstruktion eller forbedre ventilationsforholdene.

Radonsikring i nybyggeri

Radonsikring er et funktionskrav i nybyggeri og ved større renoveringer. Kravet fremgår i Bygningsreglementet og kan opfyldes på forskellige måder. Forhold som tæthed i konstruktionen og etablering af ventilation og luftskifte i byggeriet kan have betydning for, om kravet om radonsikring er opfyldt.

Regler og ansvar

På denne side kan du læse mere om, hvem der har ansvar for at sikre, at reglerne vedrørende radon i byggeri udvikles og efterleves.

Vil du vide endnu mere om radon?

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har samlet en række links til relevant information om radon.

Ofte stillede spørgsmål om radon

Bq/m3 er en forkortelse af becquerel pr. kubikmeter og er måleenheden, der angiver indholdet af radon i luften. I Bygningsreglementet stilles der krav om, at en bygning skal opføres, så det sikres, at radonindholdet i indeluften vurderet som en estimeret årsmiddelværdi ikke overstiger 100 Bq/m3.

Nej, der er faktisk langt mindre radon i Danmark, end der er i Sverige, Norge og Finland. Det skyldes forskelle i undergrunden. Sverige, Norge og Finland har nogle af de højeste radonniveauer i verden.

Det er først og fremmest bygninger tættest på jorden, der er mest udsat for radon. Det vil sige huse med kælder eller i stueetage.

Siden 2010 har der i Bygningsreglementet været krav om, at en bygning skal opføres, så det sikres, at radonindholdet i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m3. Der er derfor også større sandsynlighed for højere radonniveauer i ældre bygninger med dårligt luftskifte eller revner/sprækker i fundament og kældervægge. Disse faktorer kan indikere, at man skal være særlig opmærksom og overveje måling

Der er typisk et højere radonniveau i en kælder end i de øvrige dele af bygningen. En kælder er som udgangspunkt ikke konstrueret til beboelse eller opholdsrum, men derimod til opbevaring af ting. En kælder er placeret under terræn og er derfor ofte uden meget dagslys og tæt på en fugtig undergrund. Der kan også opleves dårligere ventilation end i resten af bygningen.

Radonniveauet er højere i etager tættest på jorden, dvs. kælder og stueetage. Hvis man bor i de øverste etager i en større ejendom, vil der oftest være mindre radon i indeluften.

Indholdet af radon i dansk drikkevand er generelt meget lavt og har i praksis ingen betydning for radonniveauet i danske huse.

Nej, radon kan ikke ophobes i plantevævet, uanset hvor meget radon der er i undergrunden.

Arbejdsgiveren har ansvar for, at indeklimaet på arbejdspladsen er sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Det er således også arbejdsgiveren, der har pligt til at sørge for, at der ikke er høje radonniveauer i indeluften. Om der er høje niveauer af radon og om eventuelle tiltag har hjulpet, kan kun afgøres ved målinger.

Nej, radon findes naturligt i omgivelserne.

Siden 1. januar 2010 har der i bygningsreglementet været krav om, at radonindholdet i nybyggeri ikke overstiger 100 Bq/m3. Kravet gælder derfor for bygninger, hvor byggetilladelsen er fra 2010 eller senere. Det er kun muligt at påvise om kravet er opfyldt ved en radonmåling.

Hvis det viser sig, at der er mere end 100 Bq/m3 i en bygning opført efter 2010 - og Bygningsreglementets krav derfor ikke er opfyldt - kan bygningsejer rejse erstatningskrav mod bygherre for at dække udgifterne til at etablere radonsikring. Bygningsejer er ansvarlig over for kommunen, for overholdelse af bygningsreglementets krav om radon.

 

Man kan forsøge at lave en aftale med sælger om radonmåling, inden en købsaftale underskrives. Det kan dog være udfordringer forbundet med at opfylde retningslinjerne for måling, som blandt andet er årstidsbestemt og bør foregå i en periode på ca. to måneder. Det kan også være en udfordring, hvis bygningen står tom, da en radonmåling tager udgangspunkt i en normal adfærd i huset, herunder almindelig, jævnlig udluftning.

Udlejer (bygningsejer) er ansvarlig for, at indeklimaet i lejeboligen er sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Det er derfor også udlejer, der har pligt til at sikre, at der ikke er for høje niveauer af radon i indeluften. Hvis udlejer ikke overholder reglerne, kan kommunen inddrages og vurdere, om udlejer skal modtage et påbud.

 

En halv kælder eller en halv krybekælder kan have effekt, dog ikke for dele af huset, hvor der er direkte kontakt mellem jorden og husets stueetage, da der her kan sive mere radon ind.

Høje radonniveauer kan skyldes revner og sprækker i fundament og kældervægge og omkring rørføringer i kælder eller stueplan. Det kan gøre, at radon kan sive op i huset fra undergrunden. Det kan også skyldes, at luftskiftet er for lavt i huset. Der findes rådgivende ingeniørfirmaer, der beskæftiger sig med radon. Det er muligt at kontakt en rådgiver og får undersøgt bygningen for at finde årsagerne til de høje radonniveauer. På den måde er man bedre rustet til at bede en håndværker om at radonsikre huset.